Skip to main content

Om Mette Boye

Jeg har specialiseret mig i udredning og behandling af piskesmæld, hjernerystelse, komplekse smerteforløb og traumebehandling, både fysisk, emotionelt og mentalt. Med over 25 års erfaring inden for udredning, behandling og professionelle samtaleforløb har jeg opbygget en solid ekspertise.

Siden 2012 har jeg beskæftiget mig med ledelse og driftsikring, både som afdelingsleder og personaleleder. Jeg tilbyder derfor supervision til både ledere og medarbejdere med fokus på udvikling. Mit primære fokus er at fremme forebyggelsesindsatsen, som mobiliserer overskud og gør dig mere modstandsdygtig. Jeg anvender test og evidensbaseret behandling og vægter, at min viden understøttes af forskning og videnskabelige undersøgelser.

Jeg er 49 år og bor i Aalborg sammen med min mand. Vores skønne børn er flyttet hjemmefra. Jeg holder af at være udenfor i naturen, hvilket er en stor energikilde for mig. Min fritid bruges på løb, nydelse af Vesterhavet og golfbanen, samt min passion for haver.

Kontakt mig

“Jeg oplever, at dem der ofte har mest brug for hjælp, de har sværest ved at række hånd frem og modtage hjælp.”

Mette Boye

Værktøjskassen

Min værktøjskasse giver et solidt fagligt fundament i opgaveløsningerne og gør mig til en anerkendende sparringspartner. Jeg koordinerer også tæt indsatsen tværsektorielt og med patientens netværk, pårørende samt øvrige samarbejdspartnere.

Jeg er en procesorienteret udreder og behandler med ledelsesmæssig indsigt. Mit fokus ligger på at understøtte patienten, medarbejderne og lederen gennem opfølgning, sparring, facilitering og dialog. Forebyggelse og identifikation af behov er centralt i mine opgaveløsninger, hvor jeg også tilbyder specialkompenserende løsninger.

Kontakt mig

Uddannelser

  • Klassisk Homøopat, diplomuddannelse, 4 år
  • Ergoterapeut, diplomuddannelsen, 3 ½ år
  • 3 års studie på Socialrådgiveruddannelsen
  • Lederuddannelse og efteruddannelse i forandringsledelse og udviklingsprocesser, Garuda profil, 1 ½ år
  • Pædagogisk diplomuddannelse for synsprofessionelle i Specialpædagogik med udredning, læring, rehabilitering, samt speciale i udredning af syn – erhvervet hjerneskade, 1 år.

Kurser

  • Forandringsledelse
  • Arbejdstilsynet – Ergonomisk arbejdsmiljø
  • Familierådgivning, Kempler Instituttet
  • Sorg og krisesamtaler
  • “Du bestemmer” samtaler
  • ESI, Ergoterapeutisk fagligt redskab: Et observationsredskab til vurdering af kvaliteten af borgerens udførsel i sociale relationer og hvordan borgeren indgår i sociale samspilsrelationer.
  • AMPS, Ergoterapeutisk fagligt redskab: Et observationsredskab, der omhandler motoriske og procesmæssige færdigheder, som er en forudsætning for at kunne varetage et arbejde og opretholde daglig livsførelse.
  • Erhvervet hjerneskade og dens skader – skjulte handicap
+25 års erfaring
Skræddersyede aftaler
Forebyggelse og trivsel
Videnskabelig forskning

Succeshistorier fra mine kunder

Er du klar til at tage skridtet
til et sundere helbred?

Har du nogle spørgsmål eller er du interesseret i at høre mere om mine ydelser og aftaler? Tøv ikke med at kontakte mig.
Jeg ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig videre!

Kontakt

Telefon: 30 23 72 75
Email: mette@mboye.dk